Random banner

Forever TRUE - Forever BLUE!
 
Navigation

BV info
· Blue Vikings
· Vedtægter
· Nyheder
· Busture
· Bliv medlem

Superligaen
· Truppen
· Kampe og resultater
· Topscorere og advarsler
· Kampstatistik
· Kampreferater
· Optakt
· Modstandere

Links
· Lyngby Boldklub
· Bold.dk
· Debatforum
. Lyngby Media
· LB Galleriet
 


 




§1. Navn og hjemsted .

Foreningens navn er Blue Vikings. Foreningens hjemsted er Lyngby-Taarbæk Kommune.

§2. Foreningens formål.

Foreningens formål er:

  • at støtte Lyngby Boldklubs fodboldhold, primært første herresenior.
  • at skabe en god stemning for Lyngbys fans både på og udenfor stadion.
  • at gå imod tilskuervold.
  • at arrangere sociale aktiviteter for foreningens medlemmer.
  • at informere om klubbens aktiviteter, spillere, samt andet som måtte være relevant for fans af Lyngby Boldklub af 1921’s fodboldhold.
  • at drive eller deltage i støtteaktiviteter for Lyngby Boldklub af 1921.

§3. Medlemskab.

Som medlemmer kan optages alle, som støtter foreningens formålsparagraf.

Personer optages automatisk som medlemmer af Blue Vikings børneafdeling de Små Blå, såfremt disse ved kontingentbetalingen er under 15 år. Disse er at betragte som medlemmer af Blue Vikings i alle forhold dog undtaget stemmeret. Bestyrelsen kan til enhver tid vælge at nægte medlemmer af de Små Blå adgang til arrangementer, der er målrettet på de almindelige medlemmer af Blue Vikings. På samme måde kan bestyrelsen vælge at afholde arrangementer kun for medlemmer af de Små Blå, hvis der ytres ønske og er tilslutning dertil.

Ved indmeldelse skal fødselsdato anføres.

§4. Indmeldelse.

Indmeldelse skal ske skriftligt på indmeldelsesblanket eller girokort til foreningens bestyrelse.

§5. Udmeldelse.

Udmeldelse kan ske ved skriftligt henvendelse til foreningens kasserer eller formand.

§6. Kontingent og medlemskab.

Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling. Det er muligt at differentiere kontingentet for:

  • Personer bosiddende i Danmark
  • Personer bosiddende i udlandet.
  • Personer under 15 år.
  • Familier. Denne medlemskategori gælder familier på 3 personer eller derover, bosiddende på samme adresse. Ved indmeldelse opgives, hvor mange medlemskort der ønskes udstedt og til hvem. Der vil kun blive udstedt et eksemplar af alt skriftligt materiale, herunder blade, diverse annonceringer og indkaldelse til generalforsamlinger.

Snyd kan medføre udelukkelse fra foreningen og/eller krav om betaling af en evt. difference i kontingent beløb.

Medlemskab er gældende fra indbetalingsdato til næstkommende 15. marts. Bestyrelsen er bemyndiget til at operere med f.eks. rabat på kontingent, hvis indmeldelse sker i sidste halvdel af medlemsåret.

Medlemskort, der kan bruges som dokumentation for medlemskab, udsendes senest 5 uger efter indbetaling af kontingent.

Kontingentet skal være betalt inden udgangen af forfaldmåneden.

§7. Udelukkelse og eksklusion.

Et medlem kan udelukkes eller ekskluderes, såfremt vedkommendes opførsel strider mod foreningens vedtægter, eller medlemmet på særlig grov måde har tilsidesat sine medlemspligter.

Såvel i sager om udelukkelse som eksklusion har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse.

I sager om eksklusion har medlemmet krav på, at sagen afgøres på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen som et særligt punkt. En generalforsamlings afgørelse af en eksklusion kræver samme majoritet som ved ændring af foreningens vedtægter.

§8. Ordinær generalforsamling.

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender.

Den ordinære generalforsamling skal afholdes hvert år i februar måned. Den skal indkaldes med mindst 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne, samt på foreningens hjemmeside, med angivelse af dagsorden og indkomne forslag.

Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, samt hvem foreningen måtte indbyde. Stemmeret har alene medlemmer, som ikke er i kontingentrestance. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.

En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes tal.

§9. Dagsorden.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Valg af 2 stemmetællere.
  3. Formanden fremlægger bestyrelsens beretning, for det forløbne år til godkendelse.
  4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse.
  5. Kassereren fremlægger bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse.
  6. Fastsættelse af kontingent for det kommende år.
  7. Behandling af indkomne forslag.
  8. Valg af formand.
  9. Valg af næstformand.
  10. Valg af kasserer.
  11. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer.
  12. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.
  13. Valg af 1 revisor samt 1 revisorsuppleant.
  14. Evt.

§10. Generalforsamlingens ledelse m.v.

Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.

Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Dog kræver vedtægtsændringer og foreningens opløsning kvalificeret majoritet – jf. §14 og §15.

Afstemninger foregår skriftligt, såfremt blot eet stemmeberettiget medlem begærer det.

Valgbare til bestyrelsen er medlemmer, der er fyldt 14 år og har stemmeret – jf. §8.

Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også referater af forhandlingerne optages i det omfang dirigenten bestemmer. Dirigenten underskriver protokollen senest 10 dage efter generalforsamlingen.

§11. Ekstraordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst en femtedel af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom, med en angivelse af det emne, som ønskes behandlet. Generalforsamlingen skal afholdes senest 4 uger efter begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemning m.m., gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling.

§12. Bestyrelsen.

Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.

De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til vedtægterne.

Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer og yderligere 3 medlemmer og vælges for 1 år ad gangen på den ordinære generalforsamling.

§13. Forretningsorden og tegningsret.

Formanden indkalder til møde mindst 1 gang om måneden, eller når formanden eller 3 bestyrelsesmedlemmer ønsker det. Der kan dog gøres undtagelse for dette i december eller januar måned.

Under formandens forfald træder næstformanden i et og alt i formandens sted.

Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig når mindst 3 af dens medlemmer, heriblandt formanden eller næstformanden er tilstede. Beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt stemmeflertal og i tilfælde af stemmelighed, får formandens stemme udslaget.

Der skal føres protokol over de afholdte møder. Protokollen skal godkendes af de tilstedeværende bestyrelses eller udvalgsmedlemmer på det følgende møde og danner gyldigt bevis for de førte forhandlinger.

§14. Økonomien.

Kassereren skal føre et specificeret regnskab over indtægter og udgifter.

Foreningens regnskabsår er kalenderåret, og på den ordinære generalforsamling fremlægges driftsregnskab og status forsynet med revisorens påtegning og underskrift.

Formanden og kassereren er bemyndiget til at varetage de daglige økonomiske dispositioner.

Ved væsentlige økonomiske dispositioner tegnes foreningen af formanden og kassereren i foreningen. Udlæg/investeringer over kr. 3.000 kræver underskrift af begge.

Kassereren må aldrig ligge inde med mere end kr. 8.000 i kontant beholdning.

Revisor har ret til uanmeldt kasseeftersyn, og revisor skal konstatere beholdningernes tilstedeværelse. Det pålægges revisoren af være kritisk.

Foreningens tegningsberettigede kan på intet tidspunkt hæfte for beløb, der ligger udover den til foreningen til enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.

§15. Revision.

På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen en revisor og en revisorsuppleant. Revisoren skal hvert år i januar måned gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er tilstede. Revisionsformen er regnskabsmæssig revision, og driftsregnskab og status forsynes med en påtegning. Revisoren har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

§16. Vedtægtsændringer.

Ændring af foreningens vedtægter kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

§17. Foreningens opløsning.

Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er tilstede. For at forslaget kan vedtages kræves, at mindst ¾ af de angivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådan flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, der er tilstede.

I tilfælde af foreningens opløsning, tilfalder alle foreningens midler Lyngby Boldklub af 1921.


Næste kamp:



Esbjerg FB - Lyngby BK
Søndag d. 12/9, kl. 16.00
Blue Water Arena

Nyhedsbrev:
Tilmeld Afmeld
Bliv påmindet om tilmelding til busture eller fester. Bliv underrettet om ændringer i kamptidspunkter eller andre arrangementer.


Bluevikings.dk ©2004-2010 by Blue Vikings
Official Lyngby BK Supporters